La suba teksto estas sugesto nepre adaptebla al lokaj cirkonstancoj. Modifu, resumu, aŭ riĉigu ĝin laŭ via neceso, kaj sendu ĝin al la gazetaro de via regiono.

”NAVN” fra ”VORES BY” skal være med i en international kongres, sammen med mere end 1.200 personer fra 60 lande (1), hvor de ikke behøver tolke. ”VORES BORGER” vil rejse til den slovakiske by Nitra, hvor den 101. Esperanto-Verdenskongres vil finde sted mellem den 23. og 30. juli 2016.

Kongressens tema

Tema for denne internationale kongres, som foregår et nyt sted i verden hvert år og udelukkende på esperanto, er: “Social retfærdighed – sproglig retfærdighed”. I løbet af en uge vil vores kongresdeltager debattere dette tema. ”Det vil sikkert være yderst interessant at diskutere med repræsentanter fra så mange folkeslag helt uden kommunikationsproblemer. Hvordan de sociale og sproglige uretfærdigheder verden over kan løses er jo et meget aktuelt tema.”

Hvad er esperanto

Det 129 år gamle internationale sprog esperanto tales i mere end 120 lande, og bruges til international kommunikation. Det er neutralt, ikke knyttet til imperialistiske, økonomiske eller politiske interesser. Ydermere er det så nemt at lære, at det åbner et vindue til verden selv dem, der har svært ved at lære sprog.

Sprog forsvinder

Ifølge UNESCO vil halvdelen af verdens 6000 sprog forsvinde inden udgangen af dette århundrede (2).

Hvorfor er det et problem

Ud over den sociale uretfærdighed, som sker når modersmålet er nedprioriteret, er man nødt til at indse, at den sproglige mangfoldighed er uadskillelig fra den biologiske diversitet, de er sammenfaldende og indbyrdes afhængige. Ved tab af sproglig mangfoldighed taber man også traditionelle kundskaber, som er vigtig for biodiversitetens bevarelse. (Afsluttende deklaration under den 64. NRO-konference i Bonn, 2011.(3) (4))

Når et sprog dør, taber vi en stor intellektuel rigdom, “næsten som man bombede Louvre” (Ken Hale, amerikansk lingvist).

Hvorfor er esperanto en mulig løsning

Det neutrale sprog esperanto er en rigtig beskytter af de nationale kulturer imod den monopolistiske påvirkning af kun et eller to sprog, som man kan konstatere mere og mere på det sidste.

Esperantisterne vil ikke at sprog forsvinder, de ønsker at alle sprog skal bestå, i respekt for disses sproglige rettigheder, og at sproglig retfærdighed er i højsædet. Bag ved esperanto står ikke stater, økonomiske systemer, imperialistisk stræben, eller befolkninger, hvis interesse ville være at få andre befolkninger, deres sprog eller markeder til at forsvinde. Bag ved esperanto findes kun venlige mennesker, hvis målsætning er retfærdighed for alle kulturer og sprog, i frededelig sameksistens.

UNESCO har allerede anerkendt esperanto gennem 2 resolutioner (1954 (5), 1985 (6)) og den vil være med til at fejre 100-års dagen for esperantos skaber, L.L.Zamenhofs død. Esperanto-Verdensorganisationen UEA har officielle relationer med Unesco og FN.

Esperanto-dagen

Den 26. juli vil esperantotalende i hele verden fejre Esperantodagen, som er den dag da for 129 år siden, da den første lærebog i det internationale sprog udkom (7).

Esperanto er et levende sprog, og mere end 212.000 personer har lært sproget via internetportalen Lernu, 442.000 (8) via Duolingo (9) og andre tusinder i hele verden via kurser.

Det er et sprog med en righoldig kultur. Wikipedia (10) har i øjeblikket 229.000 artikler på esperanto, som befinder sig i den anden gruppe af de mest betydningsfulde sprog, som har mere end hundredetusinde artikler. Det østrigske nationalbibliotek (11) har mere end 35.000 bøger, oversat eller direkte skrevet på esperanto. På biblioteket i Chaux-de-Fonds i Schweiz har arkivcentret CDELI (12) mere end 30.000 bøger og 3.000 forskellige tidsskrifter på eller om esperanto og interlingvistik. Esperanto-Verdensorganisationens bogkatalog (13) har 7000 bogtitler, DVD’er, videoer mm. til salg. 

Flere radiostationer og tv-kanaler sender på esperanto (14). Esperantisterne gør vedvarende en indsats for at markedet for esperanto-musik vokser (15).

Kontakter

Navn:

Adresse:

Tel.:

Mail:

Referencer:

www.gazetaro.org/2016/referencoj.htm

 tradukita kaj adaptita de Ileana Schrøder